Tarot Bøger

“Heltindens rejse” er en indre udviklingsrejse i elleve trin gennem tarottens 22 arketyper, som spejler indre og ydre udfordringer af både hverdagslig og sjælelig karakter.

Sofie Golodnoff har vendt Den store arkana på hovedet for gennem heltindens rejse at kunne genopdage det feminine i tarotkortenes energier. Heltinden er anderledes end helten, og her får vi sat ord hendes visdom og feminine styrke.

De omvendte kort og deres plads i heltindens rejse åbner for et helt nyt perspektiv på den maskuline visdomstradition og den klassiske helterejse, som aldrig har kunnet eller ville indfange den kvindelige erfaring. Heltindens rejser er en genrejsning af det kvindelige og af den dybe feminine visdom, som alt for længe har været fortrængt.

Heltindens rejse er samtidig en ABC til at lære Den store arkana og dens energier at kende, så du kan begynde at tyde kortene frit og bruge dem i din hverdag. Tarot er en levende vej til finde mod og feminin styrke, for alle som tør spørge.

 

Snart kan du bestille begge bøger med gode tilbud.

 

 

“Tarot – Lær at tyde kortenes visdom” er en grundbog i tarot og er min modernisering af min fars ”Tarot ABC” fra 1997. Den er til alle, der er interesseret i tarotkort. Du bliver taget i hånden fra første kapitel, og bliver ført igennem alt, hvad du behøver af viden om kortenes oprindelse til, hvordan de bruges som terapeutisk værktøj i et moderne liv. Bogen er både til begynderen, der aldrig har haft et sæt tarotkort og til den øvede tarotlæser, der ønsker at benytte den coachende tilgang, som jeg bruger i forbindelse med tarotkort.

Alle de 78 tarotkort er beskrevet på flere måder. 

Først og fremmest får du klare tolkninger af hvert enkelt tarotkort og deres symboler, hvilket gør det nemt at forstå tarotkortets budskab. Derudover er tolkningerne yderligere delt op i forskellige kategorier, så man let kan finde den tolkning, der passer til den måde man har stillet spørgsmål til kortene. Samtidig kan du også læse, hvordan kortenes budskaber adskiller sig alt efter om du har trukket et kort retvendt eller på hovedet.

Du får også mine personlige kommentarer til, hvordan jeg har oplevet det enkelte tarotkorts budskab og mine erfaringer med kortets energi. Der er også tilføjet konkrete coachende spørgsmål til alle kort. Det er med ønsket om at skabe en praksisnær og brugbar bog, der kan hjælpe dig til at forstå dig selv, reflektere og blive klogere på de dilemmaer livet stiller dig, og sidst, men ikke mindst; få hjælp til at tage konkret handling.

Bogen er rigt illustreret med de klassiske Rider Waite tarotkort. Illustrationerne på kortene er skabt af Pamela Colman Smith. Tarotkortene findes nu i genoptryk og kan købes i handlen som ”Smith-Waite Tarot Deck, Centennial Edition”.e