STYRK din intuition

Intellekt og intuition

Ved du godt hvad du vil, der kommer bare hele tiden noget i vejen? Tarotkort kan afdække dine ubevidste mønstre. Kan du ikke mærke, hvad du vil? Tarotoaching er en metode til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. 

FIND HJEM TIL DIG SELV

For mange af os overdøver de ydre krav om succes og perfekte liv vores egne indre viden om, hvilken måde vi i virkeligheden gerne vil leve på. Man kan føle sig utrolig forladt og ensom, når man ikke kan høre sin egen stemme, og det kan være nødvendigt at få hjælp fra en stifinder for at finde vej ”hjem” igen. 

At genopdage sin intuition kræver vejledning, fordi den ”stemme” vi KAN høre, ofte har vores ego eller vores angst som afsender. Vi skal derfor lære at skelne mellem stemmerne i ”det indre kor”, så vi bliver bedre til at vurdere hvilke impulser, der er rigtige for os at følge. 

I arbejdet med at finde tilbage til sin egen sti tilbyder tarotkortene en samtaleform, der er meget anderledes end en session med en coach/terapeut. Sofie tilbyder med sit koncept tarotcoaching et terapeutisk værktøj til at hjælpe indsigt og forståelse på vej, så man kan skabe sig en bedre fremtid.

Vil du have hjælp af Sofie til arbejde i krydsfeltet mellem dit intellekt og din intuition? Bestil tid til et forløb eller meld dig til et af Sofies kurser.